Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Anti østrogen

Behandling Posted on ons, august 29, 2018 11:47:46

Som en del af behandlingen blev jeg anbefalet at tage anti østrogener i 10 år, da jeg endnu ikke var gået i overgangsalderen.
Jeg har ikke turdet andet end at følge den behandling lægerne anbefalede. Der var bare for meget på spil for mig, så jeg takkede ja til det hele. Jeg har stor respekt for dem der vælger en anden vej og jeg er også selv meget alternativ, hvilket jeg vil komme ind på i andre indlæg, men lige nu og her vælger jeg det, jeg er blevet anbefalet.

Jeg er igen spændt på hvilke bivirkninger behandlingen er forbundet med. Enkelte tager meget på, humørsvingninger, bliver dårlige af dem og må stoppe igen. Der er god kontrol fra lægernes side. efter 3 måneder og igen 3 måneder, derefter 6 måneder og så går det over til årligt, så jeg føler mig helt tryg.

Den eneste bivirkning jeg har er hedeture om nattensmiley. Jeg har nærmest aldrig dyne på med mindre det er frostvejr.
Pudsigt nok oplever jeg, at det er som om min krop er faldet til ro. I et par år har jeg følt hvordan mine hormoner kørte derudad, men nu er der helt ro på.
En læge mente det måske også kunne være pga al den motion jeg dyrker nu, men jeg tænker det er en kombination af begge dele.
Jeg er dog lidt nysgerrig omkring naturlig hormonbehandling, men det er jeg nød til at sætte mig bedre ind i før jeg tager en sådan beslutning.



Stråler

Stråler og bivirkninger Posted on ons, august 29, 2018 11:25:16

Fredag den 27 oktober 2017 fik jeg min første strålebehandling ud af ialt 15.
Dagen forinden havde jeg fået lavet en CT scanning og tatoveret prikker så de havde noget at sigte efter. Jeg skulle også øve mig i at ligge helt korrekt. Det er ikke selve behandlingen der tager tid,men at få lagt dig i det helt rigtige leje.
Selve behandlingen mærkes ikke, men da jeg havde fået de første 10 behandlinger, begyndte huden at være noget mærket af detsmiley. Det er ikke sådan, at når du har fået den sidste behandling, så forsvinder generne, nej først efter 10- 14 dage topper ubehaget og derefter vender det.
!5 hverdage i træk skulle jeg til behandling. Der er vist 8 accelerator til strålebehandling og hver dag får 300 patienter strålet.
På stråleskole var jeg blevet grundigt informeret om behandlingen og jeg blev så glad over at det var mit højre bryst der skulle stråles, da det var noget mere omstændeligt hvis det var venstre. Her skulle man nemlig holde vejret undervejs.

Nå, men den daglige procedure var følgende. afsted i god tid, så jeg ikke blev fanget i trafikken, finde det rigtige venteværelse, hvilket åbenbart var svært for mig, så hele 2 gange sad jeg i det forkertesmiley, klæde om til sygehus skjorte, ind og have behandling og derefter klæde om igen, lægge skjorten i en pose og ind på min hylde og derefter hjem, enkelte gange opdagede jeg i sidste øjeblik, at jeg gik med posen i hånden og måtte så lige tilbage med densmiley
Det var skønt at det ikke tog længere tid og at den eneste gene jeg havde udover “brændt hud” var træthed. Jeg var VIRKELIG træt i perioden med strålebehandlinger og også efter, så da min sagsbehandler kontaktede mig og fortalte at mine sygedagpenge udløb i november, så brød jeg fuldstændig sammen. Jeg kunne slet ikke overskue andet end en dag af gangen og slet ikke forholde mig til at begyndte på arbejde.
Jeg fik heldigvis forlænget perioden og aftalen blev at jeg blev delvist rask meldt midt i januar, efter jeg havde været til kontrol.
Torsdag den 16 november 2017 fik jeg den sidste gang stråler. Nu var jeg helt færdig med behandlinger på sygehuset. En meget meget mærkelig følelse. Fra maj måned hvor hele møllen kører, har jeg været på sygehuset rigtig mange gange og nu…..nu var det slut.
Hvis jeg i billeder skal beskrive hvordan jeg følte det undervejs, så var det som at stige på et tog, der bare kørte afsted. Jeg behøvede slet ikke at tænke over næste stop, hele turen var planlagt og jeg skulle bare følge med. E-boksen bugnede af mails om mødetider og sms´er poppede op med “husk din aftale”.
Nu kunne jeg råde fuldstændig over min egen tid.