Som en del af behandlingen blev jeg anbefalet at tage anti østrogener i 10 år, da jeg endnu ikke var gået i overgangsalderen.
Jeg har ikke turdet andet end at følge den behandling lægerne anbefalede. Der var bare for meget på spil for mig, så jeg takkede ja til det hele. Jeg har stor respekt for dem der vælger en anden vej og jeg er også selv meget alternativ, hvilket jeg vil komme ind på i andre indlæg, men lige nu og her vælger jeg det, jeg er blevet anbefalet.

Jeg er igen spændt på hvilke bivirkninger behandlingen er forbundet med. Enkelte tager meget på, humørsvingninger, bliver dårlige af dem og må stoppe igen. Der er god kontrol fra lægernes side. efter 3 måneder og igen 3 måneder, derefter 6 måneder og så går det over til årligt, så jeg føler mig helt tryg.

Den eneste bivirkning jeg har er hedeture om nattensmiley. Jeg har nærmest aldrig dyne på med mindre det er frostvejr.
Pudsigt nok oplever jeg, at det er som om min krop er faldet til ro. I et par år har jeg følt hvordan mine hormoner kørte derudad, men nu er der helt ro på.
En læge mente det måske også kunne være pga al den motion jeg dyrker nu, men jeg tænker det er en kombination af begge dele.
Jeg er dog lidt nysgerrig omkring naturlig hormonbehandling, men det er jeg nød til at sætte mig bedre ind i før jeg tager en sådan beslutning.