Jeg er i gang med en bog som giver stof til eftertanke og egentlig giver en god forståelse for min selvforståelse i dag og før jeg blev syg.

En af de ting der fik mig til at tænke var, at jeg forbandt min sårbarhed med svaghed, eller rettere, jeg tænkte at andre forbandt min sårbarhed med svaghed, hvilket så blev min virkelighed.

Det skal jo helst gå godt og negative følelser gider ingen rigtig høre på og når alle fremstår med deres bedste sider udadtil, så bliver det det vi spejler os i……

Vi er jo hurtige til at definere andres liv ud fra det vi ser, men sandheden er, at vi ikke har en jordisk chance for at vide hvad der gemmer sig bag facaden.

Som jeg har fortalt før, har jeg altid haft nemt til tårer og jeg tror rent faktisk, at hvis jeg havde brugt dem som min ventil og tudet mig igennem de ting der var svære, så ville mange ting have været nemmere for mig dengang, men jeg så desværre det at græde, som en af mine svagheder og selv i dag er jeg ikke meget for at græde “offentligt”.

Gudskelov for, at vi gennem livet er i stand til at lære og tage ved lære af de erfaringer vi gør os undervejs. Nogle gange skal der meget til før vi endelig indser, at vi er nød til at ændre adfærd hvis vi skal få det godt…..smiley