Jeg har erfaret, at de ting vi frygter/bliver bange for, er nemmere at håndtere hvis det bliver sagt højt og ikke bare gemt inde i os selv.

Jeg har altid været usædvanlig god til at holde ting inde i mig selv og måske er det derfor,at når jeg så ikke kunne mere, så havde jeg det rigtig slemt (her tænker jeg også på da jeg blev ramt af stress i 2008).

Det var SÅ grænseoverskridende da jeg satte ord på den frygt det var at få kræft…..men samtidig en lettelse at få sagt det højt…

Det at gå med tingene selv, har helt sikkert også været fordi jeg har set det som en svaghed ikke at kunne klare det alene, eller hvad tænker andre mon om mig, fordi jeg har det sådan eller ikke kan klare det….kan selv/vil selv……, men det er ikke altid muligt og man kan sige, at den der kan bede om hjælp til de svære ting/tanker, er faktisk stærk.

Det er ikke noget jeg bare lige bliver/blev god til hen over natten, men det at være bevidst om det, er det første skridt på vejen.

Alene det at begynde på denne blok, hvor jeg fortæller om mange tanker der er enormt private og også sætte billeder op af mig selv, har været VIRKELIG grænseoverskridende, men jeg har gjort det fordi jeg selv havde ualmindelig meget brug for at høre andres historie, at andre havde de samme tanker som jeg gik med…..

Sorte dage har vi alle, men sig det højt og lad være med at give tankerne for megen opmærksomhed…..smiley