Jeg har ikke løbet meget den sidste måned. Først var det lænden der drillede og så var det varmensmiley
Det er næsten 14 dage siden jeg sidst var på en løbetur, men i dag blev den ældste og jeg enige om, at nu måtte vi afsted og valget blev interval træning.

Utrolig så hårdt det kan føles efter en pause, men det gik ok, selv om vi begge følte det var meget meget hårdt.

Hver gang vi gik føltes mine ben som gummi og tankerne strøg tilbage til dengang jeg begyndte at løbe efter kemo, dog er foreskellen, at jeg læber hurtigere i dag end dengang, men jeg tror jeg pustede ligeså meget…

Ikke nok med det, så bor jeg på landet og i øjeblikket kører bønderne ud med gylle, så det stank frygteligt meget (ikke særlig lækkert at trække vejret i) og ikke nok med det, så hænger lugten stadig i migsmiley. Jeg håber den forsvinder efter et langt brusebad.