I går stødte jeg på en artikel samt et par opslag om hormoner i overgangsalderen. Først læste jeg bare lige overskriften og troede det omhandlede behandlingen for kvinder der har haft brystkræft, altså antiøstrogener, men fandt ud af at det omhandlede hormoner for at klare sig igennem overgangsalderen.

Jeg har ikke nærlæst artiklerne, men det viser sig der er en øget risiko for at udvikle kræft ved brug af hormoner i den periode.

Jeg forstår godt kvinder der lider så meget, at de ikke ser anden mulighed end at tage hormoner.

Jeg vil aldrig komme i den situation at jeg kan vælge det, så jeg må leve med de gener der er.

Jeg får tamoxifen og er dermed sat kunstigt i overgangsalderen. Det går ganske fint og min største gene er hedeture, men de er til at holde ud😉.

Jeg tror man må gøre op med sig selv hvad der er vigtigst. En øget risiko kan for nogen være værd at leve med, i forhold til det liv man ellers ville have.

Jeg plejer at mærke efter hvad der føles mest rigtigt, for det er jeg sikker på er det bedste..