I dag er det præcis et år siden jeg begyndte på mit nye arbejde og jeg har ikke fortrudt et eneste minut….tværtimod.

Jeg er faktisk stolt af, at jeg ENDELIG fik brudt mit mønster og turde sige fra. Man kan selvfølgelig sige, at jeg ikke havde “råd” til andet, for hvis jeg skulle forblive rask, så var jeg nød til at sige fra og være i et miljø hvor det kunne lade sig gøre.

Jeg havde forinden jeg begyndte på mit nye job troet, at jeg ikke kunne fungere på en større arbejdsplads pga den stress belastning jeg har fra mit job som pædagog og derfor havde jeg siden jeg fik bevilliget flexjob, arbejdet i en klinik hvor der kun var min arbejdsgiver og indimellem en anden ansat.

Jeg har fundet ud af, at jeg trives meget bedre når der er liv omkring mig og selvfølgelig gode kollegaer😊

Jeg gik fra en arbejdsplads hvor jeg konstant fik at vide jeg gjorde tingene forkert, til en arbejdsplads der er glade for det jeg gør og er det ikke fantastisk.