Når vi mister en vi holder af, er det ganske naturligt at føle en stærk sorg over, at vi nu ikke længere skal se en person mere, eller for den sags skyld et kæledyr.

Jeg har aldrig været særlig god til at være i den process og allerhelst vil jeg gerne flygte fra den.

Jeg er endda så barnlig i fasen, at jeg vil have den tilbage jeg har mistet NU. Jeg gider heller ikke høre på ord som, det hele skal nok blive godt igen, for det ved jeg, men bare ikke hvornår.

Jeg har også en tendens til at holde fast i mindet og utrolig svært ved at give slip og da min mormor døde for 5 år siden og som jeg holdt utrolig meget af, så tog jeg de mest mærkværdige ting med mig fra hendes bo, bare for at holde fast i hende og ve`den herhjemme, der foreslog at smide nogle af min mormors ting ud…..jeg er heldigvis kommet så langt, at jeg ikke behøver beholde ALT længere😉

Det er som om, at det jeg ikke har mere, fylder mere end det der har været🤔.

Mit hjerte har været så tungt over at miste min gode overforbo og dernæst min lånehund indenfor en uge, at jeg helt glemte at tænke på alle de fantastiske timer jeg har haft med dem. Hvor har vi haft det sjovt og sikke al den motion jeg har fået😊.

Kære overforbo, du skal have dit helt eget indlæg, men det bliver ikke i dag❤