For 2 år siden havde jeg afsluttet min kemo behandling. Det var med en vis mængde frygt, at jeg ikke længere skulle have den ugentlige kur, men selvfølgelig SKØNT, at det endelig var overstået.

Behandlingen gav på en eller anden måde en tryghed og pludselig var frygten tilbage igen, for hva’ nu…. Jeg har jo aldrig vidst om jeg responderede godt på behandlingen, for jeg var jo opereret inden, men alligevel var det trygt.

I dag 2 år efter fylder frygten ikke meget, eller rettere, den fylder mest når jeg skal til tjek eller hvis jeg mærker stikken i brystet ( bivirkninger efter stråler).

Jeg troede i begyndelsen nærmest ikke på, at der ville komme en dag, hvor jeg kunne slippe frygten, hvor den ikke længere skulle ligge i baghovedet og titte frem i tide og utide, men tiden gør underværker og jeg fandt min måde at “overleve” perioden under og efter😊.