I nat har vi haft frost, hvilket har betydet en dejlig klar luft, sol og vindstille.

Det betød så også, at jeg fandt cyklen frem, da jeg manglede et par ting inde i byen🚲.

På denne årstid cykler jeg ikke lange ture, for bedst som jeg lige har fået varmen, så bliver jeg afkølet igen.

En tur ind til byen og hjem igen, er på minimum 16 km og det er ganske fint. I dag tog jeg det stille og roligt, så jeg ikke kom til at svede (ok, det var fordi jeg syntes det var hårdt 😂).

Efterårs farverne er så flotte i øjeblikket og på trods af temperaturen, så varmede solen dejligt🌞.

Det er med at nyde disse flotte dage. Solen giver god energi langt ind i sjælen.

Når jeg i eftermiddag har været en tur i vandet🥶, så vil jeg gå min runde🤗