Herhjemme er begge piger og mand vilde med badminton og den yngste (af pigerne) spiller rigtig meget. Det betyder, at mange weekender går med stævner og holdturneringer.

Nå, men en dag sidder jeg og lytter på mødrene der venter på, at børnene er færdige med badminton. De har dannet et hold, hvor de træner søndag morgen. Jeg sidder og tænker om jeg skulle prøve at spille og da manden nævner, at vi da kan leje en bane i hallen, så slår jeg til med det samme😊.

Den ældste og jeg skal spille sammen (for familie fredens skyld😂)

I går var første gang vi skulle afsted. Begge ankler blev tapet op, så jeg ikke kunne vrikke om og ellers bad jeg en stille bøn om IKKE at blive skadet.

Sidst jeg spillede badminton bar i haven som barn, så i første omgang handlede det bare om at ramme bolden😂.

Det gik ganske udemærket og da vi var færdige føltes min arm som gummi😂. I dag er ikke meget bedre og jeg tør ikke stole på den når jeg skal gribe om noget og løfte det, så selv at løfte et glas vand, er noget af en prøvelse😂.

Det var VIRKELIG sjovt og god motion 👍