I dag har jeg været i haven og drivhuset.

Solen var for engangs skyld fremme og små gøremål stod på listen og kunne ikke udskydes længere.

I drivhuset skulle vinen klippes ned og det blev også til lidt oprydning. Det slog mig mens jeg var igang, at ofte bliver tingene bare flyttet fra det ene hjørne til det andet, men alligevel giver det mig en følelse af at skabe orden😂. Måske ligefrem at få sat ting på plads i mit eget hoved😉.

Udenfor fik jeg rengjort mine højbede og det varer nok ikke længe før de første spæde spinat blade kommer frem🌱.

Der er stadig godt liv i krukkerne med krydderurterne, hvilket jeg kan takke den milde vinter for.

Planlægningen med den nye sæson er godt igang og i år skal der ryddes godt op i krukker og bede (tror det er min plan hvert år og man har da lov at håbe, at det lykkes i år😂)

Persille
Salvie
Pebermynte
Rosmarin
Timian
Ananas salvie
Oregano