Jeg kom næsten ud og løbe på det planlagte tidspunkt😉

Faktisk er jeg lidt stolt, for det er den længste tur jeg endnu har løbet, 14.75 km.

Mine ben var godt nok tunge til sidst og jeg kunne mærke hvordan min lægmuskel gerne ville krølle sammen og give krampe, men hjem kom jeg og helt uden at gå.

Jeg løb og tænkte på, at det først var september 2017 jeg første gang løb og det var 150 meter og jeg lød som en der havde deltaget i maraton for første gang og ikke havde trænet op til det.

Den serie af kemo jeg fik på det tidspunkt var hård ved musklerne og benene føltes som beton. Det var først nogle måneder efter jeg afsluttede behandligen, det begyndte at blive bedre med både løb og cykling.

Ja man kan nå at tænke meget på en løbetur og også hvad jeg skulle have at spise til frokost og ja, jeg kunne godt spise det hele😂