Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Badebroen er væk

Motion Posted on fre, februar 21, 2020 16:16:56

Det har været en utrolig regnfuld og blæsende vinter. Det har medvirket til, at vandstanden nogle enkelte gange har været meget høj.

For små 14 dage siden bevirkede den høje vandstand, at badebroen blev presset op og skyllet ind på land😟

Nu er vi nødt til at gå ud i vandet indtil det er dybt nok til at komme under.

I dag både blæste det og regnede (igen igen) og det føltes som vinterbadning både på vej ud og ind igen fra vandet🥶. Det er lige før det er værre end at komme under vandet.



Af skade bliver man klog😉

Kost Posted on fre, februar 21, 2020 16:07:15

Her til morgen skulle jeg juice bladselleri præcis som jeg plejer.

Men næsten hver eneste gang er der et par stængler selleri der ikke bliver presset. De vipper ynkeligt rundt, men kommer aldrig igennem.

Den plastik dims jeg kan bruge til at presse stænglerne ned, stopper lige præcis et par millimeter før den når dem😏

I dag fik jeg den gode idé, at bruge skaftet af en kniv til at få skubbet det sidste ned, men den tog også et stykke af skaftet😳

Klonk lød det og et stykke af plastik skaftet røg med.

Jeg skyndte mig at slukke og da jeg ville skille den ad for at få plastik stykket ud, sad det fast…..

Jeg kunne ikke skruet noget som helst løst og hvad gør man så🤔?

Jeg skrev en seddel til min mand hvor der stod

“Kan du skille den ad og jeg fortæller ikke hvad der er sket”

Nu har jeg lært, at jeg må leve med stængler der IKKE vil igennem juiceren samt at man heldigvis kan købe reservedele til en juicer😂