Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Broccolispirer

Kost Posted on ons, april 29, 2020 11:56:17

Jeg dyrker selv broccolispire til brug i mine smoothies eller som tilbehør til min mad.

Det er nemt at dyrke og jeg såer med nogle dages mellemrum, så jeg altid har friske spirer.

Her er hvad jeg fandt på nettet om de små grønne spirer:

“God kilde af A og C vitaminer samt kalium og jern samt fibre og antioxidanter. Broccolispirer indeholder til eksempelvis 50 gange flere antioxidanter end fuldtudviklet broccoli.”

Jeg bruger en spirebakke som kan købes i helsekostforretninger eller på nettet. Jeg har fundet ud af, at det er nemmere at så frøene på et underlag af FEKS vat (Jeg bruger hampemåtte).

Jeg gør hampemåtten/vattet fugtig og drysser frø på den. Derefter er det bare at vente og sørge for, at vande hver dag 😊

hampemåtte
broccoli spirefrø
spirer klar til brug


Uffe🐕

Motion, Refleksion eller tankemylder Posted on ons, april 29, 2020 10:54:59

Vi har fået nyt familie medlem. Han flyttede ind i lørdags og er det kæreste lille væsen❤

Det var meningen, at vi ikke skulle have hund igen, men pigerne savnede en hund og især når de er alene hjemme.

Det er 2 år siden vores gamle labrador ikke kunne mere.

Jeg var heldigvis forbi behandlingerne og havde overskud til at tage afsked med min gode gamle ven.

Jeg er taknemmelig for at han var der under mine behandlinger, for jeg kunne ikke bare ligge på sofaen eller begrave mig under dynen. Her var et væsen der ikke kunne klare sig selv, så jeg var nødt til at gå ture med ham, lige meget hvordan jeg havde det.

Jeg tror især tiden fra indkaldelsen til mammografi og derefter afventning af svar på prøve osv, var der hvor gåturen gav mig mentalt overskud og hold på mig selv.

Der blev grædt mange tårer på de ture og bedt mange bønner.

Dyr kan noget ganske særligt og selv om jeg er heldig at have familie, så kan et dyr give noget andet.

Jeg mødte en kvinde på “look good feel better” som boede alene, men hun havde en hund som hun skulle gå med hver dag. Det tænkte jeg meget over, at hun var heldig, at hun havde en forpligtelse, når hun boede alene. Det er helt klart med til at holde en oppe.

Nu er lille Uffe flyttet ind❤ fyldt med energi og glæde❤