Vi har fået nyt familie medlem. Han flyttede ind i lørdags og er det kæreste lille væsen❤

Det var meningen, at vi ikke skulle have hund igen, men pigerne savnede en hund og især når de er alene hjemme.

Det er 2 år siden vores gamle labrador ikke kunne mere.

Jeg var heldigvis forbi behandlingerne og havde overskud til at tage afsked med min gode gamle ven.

Jeg er taknemmelig for at han var der under mine behandlinger, for jeg kunne ikke bare ligge på sofaen eller begrave mig under dynen. Her var et væsen der ikke kunne klare sig selv, så jeg var nødt til at gå ture med ham, lige meget hvordan jeg havde det.

Jeg tror især tiden fra indkaldelsen til mammografi og derefter afventning af svar på prøve osv, var der hvor gåturen gav mig mentalt overskud og hold på mig selv.

Der blev grædt mange tårer på de ture og bedt mange bønner.

Dyr kan noget ganske særligt og selv om jeg er heldig at have familie, så kan et dyr give noget andet.

Jeg mødte en kvinde på “look good feel better” som boede alene, men hun havde en hund som hun skulle gå med hver dag. Det tænkte jeg meget over, at hun var heldig, at hun havde en forpligtelse, når hun boede alene. Det er helt klart med til at holde en oppe.

Nu er lille Uffe flyttet ind❤ fyldt med energi og glæde❤