Det er 3 år siden min lille familie fik sig noget af et chok. Jeg var blevet opereret og skulle i gang med kemo.

Begge piger var bange, bange for at jeg skulle dø og selvfølgelig var jeg også selv bange for at dø fra dem❤.

I dag er det ikke noget der fylder meget, eller jeg fornemmer ikke, at de er nervøse eller bange, men de har selvfølgelig noget med sig i deres bagage som andre ikke har.

Jeg måtte love dem altid at fortælle sandheden når jeg skulle til læge og jeg kan godt mærke især hos min ældste datter, at hun er på vagt når jeg nævner sygehus eller lægebesøg og hun spørger med det samme, hvad jeg skal.

Jeg er altid meget omhyggelig med at skrive en besked når jeg er til kontrol hvis der er forsinkelse, så de ikke bliver nervøse.

Det er vigtigt at børn ved hvad der foregår og det skal selvfølgelig tilpasses deres alder, men ellers gør de sig en masse tanker som der slet ikke er grund til.

Man kan heller ikke love et barn, at man nok skal blive rask…. hvordan vil et barn håndtere det, hvis deres mor eller far ikke bliver helbredt?

Nej man kan love, at både læger og man selv vil gøre ALT, for at blive rask.

Den yngste synes at 2017 var et forfærdeligt år, men ud af sådan et år, er der kommet rigtig meget godt. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget❤❤❤