Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

En tot hår

Paryk/hår Posted on lør, maj 18, 2019 13:57:12

Jeg har været i gang med at rydde op og fandt dette:


Jeg havde fuldstændig glemt, at vi gemte en tot af mit hår inden det blev klippet af😂.

Tænk hvis et af de hårstrå blev analyseret i dag🤔. Hvilken historie kunne det fortælle?

Det er HELT sikkert fyldt med en masse kemi….kemo og ikke mindst hårfarve.

Jeg farvede mit hår gennem en del år, men efter det er vokset ud igen, har jeg ladet det være min naturlige hårfarve, som åbenbart er brun/gråt😉.

Tro det eller ej, jeg har faktisk samme hårfarve som min kat Preben, eller den minder utroligt meget om den😀



Frisure

Paryk/hår Posted on fre, maj 03, 2019 09:19:11

I næste uge skal jeg til frisør🙂

Jeg havde egentlig besluttet, at mit hår skulle forblive kort, men man har vel et standpunkt til man tager et nyt….

Selv om jeg synes det er skønt at være ved frisør, så er jeg bare ikke typen der får det klippet hver 6 uge, så enten skal det være længere eller så skal det være en frisure der kan holde til, at jeg ikke bliver klippet så tit.

Det skal samtidig være praktisk og nemt at sætte, selv om mit hår gerne vil leve sit eget liv😉

Det kan jo komme til at se ganske vildt ud😂

Jeg håber min frisør har nogle gode forslag og kan rette mit hår til en eventuel ny frisure



Frisør

Paryk/hår Posted on ons, december 05, 2018 12:27:03

I dag skal jeg til frisør for tredje gangsmiley.
Ja, jeg fatter ikke så hurtigt mit hår vokser, men jeg var jo også vant til intet hår i mindst 4 måneder og derefter tog det laaaang tid bare at vokse 1 cm, men det gør det ikke længere.

Det er kraftigere end før jeg fik kemo, hvilket jeg er rigtig glad for. Det er stadig mørkt, men med enkelte (underdrivelse) grå stænksmiley

Min yngste datter viste mig et billede fra sidste år af mig.
Jeg var bleg havde ingen hår, bryn eller vipper.
Det sjove er, at jeg dengang synes jeg så frisk ud, men helt godt har min krop ikke haft det, efter det billedet visersmiley

Jeg har en fantastisk frisør som forstår at forkæle sine kunder, men hun har også stor forstand på hvordan det er at blive klippet, når man har prøvet ikke at have hår pga kemosmiley
Det betyder rigtig meget at føle sig set og forstået og ikke mindst føle sig smart og feminin, selv med kort hår. Det kan min frisør skabe, så jeg glæder mig til om ganske få timer, hvor jeg sidder i frisørstolen.



Frisure billeder

Paryk/hår Posted on ons, oktober 10, 2018 12:32:25

Som lovet kommer her et udpluk af diverse frisure eller mangel på samme gennem mit forløbsmiley.



Gode råd om Paryk

Paryk/hår Posted on ons, oktober 10, 2018 10:01:12

Jeg ved ikke om i er klar over de udfordringer/sjove små episoder der kan være når man vælger at bruge paryk, eller i andre tilfælde fordelesmiley.

Den første udfordring er at tage en bluse over hovedet UDEN at miste parykken undervejssmiley. Det er faktisk ikke let…..jeg har prøvet det i Djurs sommerland, hvor jeg skulle have min våde bluse af og samtidig beholde parykken på, så derfor HUSK en bluse med lynlås eller knapper.

En fordel er, at man i paryk perioden ikke skal bruge penge på frisørsmiley.

Selve hårvasken kan foretages mens du er i gang med noget andet. Parykken kommes i en balje med shampoo i 10 minutter. Derefter skylles den og igen 10 minutter i baljen med conditioner. Vandet presses ud af parykken og den tørrer derefter på et stativ. Når den er helt tør sprayes den med olie. Er det ikke nemt og det er kun hver 3 uge du skal vaske “hår”.

Lidt specielt er det når din hovedbund klør. Du kan selvfølgelig godt klø gennem din paryk, men der sker det, at hvis det er lige under paryk kanten, så stikker du bare en finger under parykken. Det bliver en lidt mærkelig oplevelse for dem der IKKE ved du bruger paryksmiley.

En paryk har det som en tæt siddende bluse. Den kan godt krybe op….Den begynder noget så fint der hvor du placerede den, men efterhånde løfter den sig stille og roligt op mod toppen af hovedet, så det er noget du skal være opmærksom på og med jævne mellemrum få den tilbage på plads igensmiley.
Du er fri for at bruge hue om vinteren, da parykken har samme effekt. Dog er den temmelig varm at bruge om sommeren.

Du kan vælge præcis det hår du altid har ønsket dig og ja, jeg overvejede langt og krøllet hårsmiley

Det var de gode råd om brug af paryksmiley



Frisure

Paryk/hår Posted on lør, oktober 06, 2018 13:30:55

Jeg burde lave et billede galleri over alle de frisure eller mangel på samme jeg har haft gennem det seneste 1 1/2 år og det vil jeg gøre på et tidspunkt 😉.

I går sad vi og talte om familie billedet fra min ældste datters konfirmation. Jeg synes selv jeg var piv smart på det tidspunkt.
Jeg havde nemlig fået krøller….sådan helt af mig selv, det man kalder kemo krøller. Jeg har altid haft helt glat hår og ikke et eneste hårstrå har været krøllet. Jeg har altid ønsket mig lang krøllet hår, så i kan nok forestille jer den glæde det var for mig, da mit ønske så ud til at gå i opfyldelse. Ja intet var åbenbart så skidt, at det ikke var godt for noget, så hvis det samtidig kunne blive kraftigt i forhold til hvad jeg havde før, lad os kalde det MEGET fint hår, så var min lykke gjort😊.

Min yngste datter så på mig i går og sagde, du sagde til ALLE at du havde fået krøller😂.

Det er rigtigt. Det var nærmest det første jeg sagde i en samtale, om det var ved lægen eller venner og familie. Man skulle være ualmindelig blind, hvis man ikke kunne se det, men jeg gjorde opmærksom på det HVER gang.
Der skulle gå næsten 10 måneder før jeg lod mig klippe af frisøren. Hele min drøm om langt krøllet hår blev slået itu, da frisøren fortæller, at krøllerne er “brændt” hår pga kemoen og det skulle klippes af😏.

Nå, men jeg er nu også rigtig glad for min nye frisure UDEN krøller og jeg præsenterer ikke mig selv med, at jeg har fået helt glat hår igen😉



Bryn og vipper

Paryk/hår Posted on lør, oktober 06, 2018 12:09:45

Bryn og vipper var noget af det sidste jeg tabte. Det var først i slutningen af mit kemo forløb, at jeg pludselig en morgen opdagede, at jeg havde tabt over halvdelen af mine øjenbryn og også mine vippersmiley

Det var kommet snigende uden jeg havde opdaget det…selv om det må have været tydeligt for alle andre.
Jeg havde endda nået at overbevise mig selv om, at jeg sikkert hørte til en af dem der IKKE tabte hverken bryn eller vipper, men nej, det gjorde jeg ikke.

Det er her du kommer til at se syg ud og du skal være ualmindelig god til at lægge make up for at skjule det (Det var jeg ikke😉).

Jeg havde et ganske urealistisk billede af mig selv. I selve forløbet syntes jeg ikke man kunne se jeg var syg eller rettere, fik behandling, men når jeg ser billeder af mig selv fra sidste år, så ser jeg ikke helt frisk ud.
Tænk at vipper og bryn har så stor betydning for udseendet .
Jeg blev så glad den dag jeg opdagede, at de var begyndt at vokse ud igen og tænk engang at kunne plukke bryn igen og tage mascara på😊.

Så Indtraf Katastrofen…Pludselig begyndte jeg at tabe bryn og vipper IGEN….
Hvem kunne vide at bryn og vipper har en cyklus, hvor man udskifter dem jævnligt, men bare ikke alle på en gang. Kemoen havde nulstillet min cyklus og derfor tabte jeg alle på en gang.

Det er heldigvis gået i orden igen.



Paryk

Paryk/hår Posted on tirs, august 21, 2018 14:13:51

min første kemo besluttede jeg mig for at købe en paryk. Min yngste datter ville meget gerne være med til at vælge og jeg tænker det var vigtigt for hende, så jeg ikke kom hjem med noget der afveg for meget fra min oprindelige frisure. Nu er der så bare lige det, at jeg fra naturens hånd ikke er udstyret med det kraftigste hår og man må da sige, at der ikke mangler volumen i parykkersmiley.
Mine forældre, begge mine døtre og jeg drog afsted til forretningen for at vælge mit kommende hår. Min ældste datter var stadig ikke vild med al den forberedelse på behandlingernes bivirkninger, såsom at jeg skulle miste håret, så hun gik en tur med sin morfar mens vi valgte paryk.

Det er en meget mærkelig situation, at sidde med en paryk over sit eget hår og vide, at det snart var sådan jeg kom til at se ud. Jeg fik også købt et par huer i smarte farver.

Da min mand kommer hjem fra arbejde skal jeg selvfølgelig vise ham parykken. Jeg iføre mig herligheden og går glad ind til ham. Han kigger og jeg husker ikke præcis hvad han sagde, men det ventede “nej, hvor den klæder dig” kom ikke promte, så jeg ender med at stortude og kyler parykken tilbage i æsken og der blev den, det næste stykke til.

Han undskyldte selvfølgelig mange gange og syntes den var pænsmiley.
Min yngste datter klippede mig i page, så overgangen fra eget hår til paryk, ikke ville være så stor. Jeg var ikke klar til at lade det klippe helt tilbage, men ville vente indtil det begyndte at falde af, af sig selv.

Det var meget svært for mig, tanken om at jeg skulle miste mit hår. Jeg tror det bunder i, at jeg så ville udstråle at jeg var syg og jeg følte mig ikke syg. Hvor mange gange har vi ikke passeret en mand eller kvinde uden hår og tænkt KRÆFT og sådan ville jeg ikke tænkes om.

Især min yngste datter gik meget op i om jeg tog paryk på. Jeg havde tit en hue på når jeg kørte dem i skole, men hvis jeg skulle noget med hende, så ville hun gerne at jeg havde parykken på. Hun ville naturligvis heller ikke have at andre så mig som syg.