Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Stille og rolig weekend

Refleksion eller tankemylder Posted on lør, januar 11, 2020 15:49:31

Denne weekend er der ingen planer. En lørdag og søndag hvor jeg ikke behøver at skulle ud af huset og med det mener jeg, at jeg kan råde over min egen tid og blive indenfor, hvis det er det jeg vil😊.

I en travl hverdag og det er det og har været siden før jul, så er der mange ting der må vente til jeg har mere tid. Jeg er nemlig meget opsat på IKKE at stresse over det jeg ikke når.

I dag har jeg fået gjort lidt rent og igen fået bagt mine boller til fryseren.

Det har været motions fri dag og jeg har kun været udenfor, når jeg skulle tømme postkasse og smide affald i skraldespanden 😊

Før i tiden ville jeg have fokus på ALT det jeg ikke nåede og det tror jeg også kan gøre dig syg på den ene eller anden måde. Det giver en ubalance i kroppen, hvis du konstant stresser over det du ikke når.

Jeg nyder virkelig at kunne gøre tingene i det tempo jeg har lyst til og ikke mindst have tid til at tænke😉.

Sådanne weekender må der gerne være mange flere af🤗❤🤗



Screening for livmoderhalskræft

Refleksion eller tankemylder, Sygehus/læge Posted on søn, januar 05, 2020 17:12:58

For et par dage siden kom indkaldelsen til screening for livmoderhalskræft. Jeg har altid benyttet mig af tilbuddet og er glad for at have muligheden for en sådan undersøgelse hvert tredje år.

Det betyder også, at det er 3 år siden jeg besluttede mig for at tale med min læge om knuden jeg syntes var blevet størrer og som HELDIGVIS lyttede til mig, selv om jeg var blevet “frikendt” to år forinden. Det er jeg meget taknemmelig for.

I næste uge vil jeg bestille tid og få det overstået. Det er ikke noget der bekymre mig, men bare en ting der skal gøres 🙂



Godt nytår

Refleksion eller tankemylder Posted on tirs, december 31, 2019 10:56:29

Ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår.

Jeg er ikke den der har nytårsforsætter, men måske jeg en af de nærmeste dage skal gøre lidt status over 2019 og hvad jeg ønsker mig af 2020🤔



Glædelig jul

Refleksion eller tankemylder Posted on fre, december 20, 2019 12:57:02

Ønsker jer der læser med en rigtig glædelig jul🤶🎄🎅.

Må den blive fyldt med glæde, håb og nærvær med alle dem i holder af❤.

Jeg elsker julen og alt det der følger med i hele december bla julekalender, adventshygge osv.

Det kan også være en meget stressende tid og for år tilbage, var det nærmest ikke hyggeligt fordi både weekender op til jul samt uledagene, var fyldt op med arrangementer og familie besøg.

Nu har vi valgt de ting til, som vi rigtig gerne vil og det giver ro.

I år bliver julen på mange måder anderledes. Vores kære overforbo vi mistede i september bliver savnet. Vi plejede altid at ønske hinanden en god jul omkring hans spisebord og gerne smage på de ting han havde fået i sin julekurv på arbejdet.

Vores yngste lærte at spise aioli hos ham og siden dengang har det heddet aioli og Uffe stænger.

Vores gode nabo er ude og rejse, men hun kommer heldigvis hjem igen❤

❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤



Efter raskmelding

Frygt, Refleksion eller tankemylder Posted on tirs, december 17, 2019 09:25:13

Jeg er i løbet af denne uge stødt på flere gange, hvor svært mange får det efter du er erklæret rask.

Det kan måske lyde lidt skørt for andre, for når du er erklæret rask, så burde du jo være lykkelig….

Jeg forstår godt, at flere synker ned i et sort hul, selv om alle er glade for at være raske.

Når du er færdigbehandlet bliver du “sluppet fri” og skal klare dig selv. Der er selvfølgelig hjælp at hente, men overordnet set, så har du gennem en lang periode været i hænderne på kompetente læger og sygeplejersker og fra det ene øjeblik til det andet, så er det igen dig selv der skal tage styringen.

Jeg husker tydeligt den dobbelthed der var i at blive færdig med behandlingerne. Trykheden ved den, men også glæden over at få dit liv tilbage.

Ikke ugentlige/daglige ture til sygehuset. Tiden var igen helt min egen.

Derefter frygten for SELV at stå med ansvaret og igen SELV skulle tage stilling til, om der var noget jeg skulle reagere på😲.

Man kan spørge sig selv om det er utaknemmeligt overfor livet, at det kan være svært at være glad, men nærmere deprimeret efter en raskmelding?

Nej. det er det ikke, for alle mennesker bryder sig ikke om at blive skuffet. Tænk hvis vi nu glæder os for meget og vi så bliver syge igen……

Det kræver tid at komme ovenpå og for nogle hjælp fra psykologer, men det er da helt naturligt, at vi står med de følelser.

For de fleste er vi gået fra at være i kamp for overlevelse, til at skulle finde os selv igen, men nu med en helt ny bevisthed om livet.

Jeg har skrevet om det før, hvad der har hjulpet mig igennem, men det er individuelt for hver af os, men vigtigst af alt er, at DU ikke er forkert, hvis du efter sygdom mangler livsglæden. Den skal helt sikkert nok komme igen, hvis du vil❤❤❤.



Moesgård igen igen

Refleksion eller tankemylder Posted on tors, december 05, 2019 14:32:09

I morgen skal jeg mødes med min moesgård veninde og denne gang overvejer vi ligefrem at se udstillingerne INDEN vi skal have frokost og tale om løst og fast😉.

Nu er vi også kommet der i næsten 2 1/2 år og vi har endnu ikke set en udstilling, så det må være på tide.

Der er bare altid mange emner der skal vendes og det er som om, der altid er sket noget som er nødt til at blive drøftet og derfor flyver timerne afsted.

Da vi begyndte at mødes kunne vi ligefrem finde på at gå en tur inden frokosten.

Så gik vi prustende og stønnende gennem skoven og hev efter vejret. det var et under vi var i stand til at føre en samtale, for kemo er hård ved fysikken og det kunne både ses og høres😂.

Jeg glæder mig til i morgen som altid når vi skal mødes🤗



Snart december

Refleksion eller tankemylder Posted on man, november 25, 2019 15:21:57

Med fare for at gentage mig selv, så flyver tiden bare afsted.

Lige om et øjeblik tager vi hul på årets sidste måned😊.

Jeg ELSKER december måned. Jeg elsker al den hygge jeg forbinder måneden med. Jeg når ikke halvdelen af det jeg gerne vil, men det gør ikke noget🎅🤶.

Jeg kan alligevel ikke lade være med at sende en tanke til denne periode for 3 år siden.

Der vidste jeg, at jeg endnu engang måtte nævne knuden for min læge. Jeg skulle bare lige bestille en tid og bestemte mig for, at det skulle være efter jul. Jeg orkede simpelthen ikke at få en kedelig besked op til jul.

Selv om jeg er fortaler for at komme afsted til lægen og få undersøgt det der bekymre en, så er jeg glad for, at jeg ventede til det nye år.

Jeg vidste, at det nok var kræft, selv om jeg af hele mit hjerte håbede, jeg tog fejl.

Godt det alt Sammen er fortid❤



Midt november

Refleksion eller tankemylder Posted on tirs, november 12, 2019 13:37:16

Tænk, vi er næsten midt i november😳. Det bliver senere lyst og tidligere mørkt. Jeg er storforbruger af lyskæder, både inde og ude. Jeg elsker simpelthen den hygge lysene giver😊.

Jeg har ganske få levende lys, da den yngste har astma, men et enkelt levende lys er der i baggangen i en lanterne og på badeværelset og i december er kalenderlyset også ægte😊.

November er tit en våd og blæsende måned og det kan altså være svært, at overbevise sig selv om, at vinterbadning er dejligt, når badekåben er i fare for at blive våd og blæse væk😂. Det lykkes dog stadig at komme i vandet 2 gange om ugen.

Jeg har endnu ikke haft tid til at lave nogle “prøve” småkager, eller jeg har ikke taget mig tid til det, men jeg må snart i gang😉



Næste »