Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

3 år

Mine piger Posted on lør, juni 06, 2020 16:44:11

Det er 3 år siden min lille familie fik sig noget af et chok. Jeg var blevet opereret og skulle i gang med kemo.

Begge piger var bange, bange for at jeg skulle dø og selvfølgelig var jeg også selv bange for at dø fra dem❤.

I dag er det ikke noget der fylder meget, eller jeg fornemmer ikke, at de er nervøse eller bange, men de har selvfølgelig noget med sig i deres bagage som andre ikke har.

Jeg måtte love dem altid at fortælle sandheden når jeg skulle til læge og jeg kan godt mærke især hos min ældste datter, at hun er på vagt når jeg nævner sygehus eller lægebesøg og hun spørger med det samme, hvad jeg skal.

Jeg er altid meget omhyggelig med at skrive en besked når jeg er til kontrol hvis der er forsinkelse, så de ikke bliver nervøse.

Det er vigtigt at børn ved hvad der foregår og det skal selvfølgelig tilpasses deres alder, men ellers gør de sig en masse tanker som der slet ikke er grund til.

Man kan heller ikke love et barn, at man nok skal blive rask…. hvordan vil et barn håndtere det, hvis deres mor eller far ikke bliver helbredt?

Nej man kan love, at både læger og man selv vil gøre ALT, for at blive rask.

Den yngste synes at 2017 var et forfærdeligt år, men ud af sådan et år, er der kommet rigtig meget godt. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget❤❤❤



Mine piger og mig

Mine piger Posted on tors, juni 27, 2019 17:35:39

Engang var jeg til clairvoyant og her fortalte hun mig, at mine piger hver især repræsenterer sider af mig selv.

Det behøvede ikke være noget jeg selv besad, men kunne godt være noget jeg gerne selv gerne ville besidde 🤔

Mine piger er meget forskellige og efter jeg havde tænkt lidt over det, så må jeg erkende, at der kan være noget om snakken.

Den yngstes sind minder rigtig meget om mig og jeg kan se mig selv i hende og den måde hun reagerer på i næsten alle situationer😳.

Den ældste repræsentanter den jeg gerne selv ville have været i min barndom/ungdom. Hun bekymre sig ikke så meget og tænker ikke over hvad andre tænker.

Hun er stadig et følsomt menneske, men ikke på samme måde som den yngste og mig.

Jeg har gjort meget ud af at hjælpe den yngste med at overkomme situationer, så hun ikke skulle ende med at springe fra, det hun inderst inde gerne ville, men også at turde sige fra og ikke bare bøje hovedet og sige ja, selv om man helst vil sige nej.

Den ældste kan ikke fordrage sætningerne “for fredens skyld eller det gør jeg af pligt”, for hvis man ikke gider eller har lyst, så skal man ikke😂. Det at “pæne sig” ligger ikke til hende.

Det sjove er, at selv om jeg har forsøgt at lære den yngste alle de ting jeg gerne selv ville turde, så har jeg jo ikke vist hende, at det var det jeg selv gjorde, men at jeg faktisk stadig reagerede som hende, for børn gør hvad vi gør og ikke hvad vi siger 🤔.

Derfor tænker jeg meget over at leve troværdigt og som et godt forbillede, men også at det er ok ikke at være den der vil på store eventyr. Det vigtigste er, at kunne se sig selv i øjnene og være tilfreds med det du ser ❤



Mors dag

Mine piger Posted on søn, maj 12, 2019 17:59:50

I dag er det mors dag og jeg er blevet forkælet med en gave fra mine piger❤❤❤

For 2 år siden græd jeg som pisket på mors dag. Tanker som, er det min sidste mors dag? kørte rundt i mit hoved og jeg græd mens jeg pakkede gaver op fra min piger.

Sidste r lovede jeg IKKE at græde til mors dag og det holdt jeg, selv om jeg ALTID bliver rørt. Der var blevet grædt SÅ mange tårer og de orkede (især den ældste) ikke flere følelsesmæssige udbrudsmiley

Jeg græd heller ikke i dag… gaven havde de helt selv fundet på. Jeg er dybt taknemmelig for at have så skønne piger❤❤❤



Husker du?

Mine piger Posted on ons, maj 01, 2019 10:02:45

Den anden dag faldt samtalen med den yngste på perioden hvor jeg var i behandling…

Det er ikke noget vi tit taler om, men indimellem dukker der noget op, som hun lige kommer i tanke om.

Hun syntes ikke rigtig, hun huskede så meget fra perioden, andet end hun tit var ved mormor (de dage jeg fik kemo blev de hentet af mormor fra skole, da vi ikke kunne nå hjem til de fik fri).

Det hun huskede tydeligt var, at der blev spurgt til hvordan jeg havde det, men hun huskede ikke, at hun blev spurgt af andre…..

Vi havde lavet en aftale om, at jeg ikke skulle spørges når de var med, som jeg har skrevet om før, men alleligevel har hun følt sig alene omkring sine følelser…

Det var også en turbulent tid for pigerne og selv om vi var meget åbne om det og også foreslog at de kunne tale med andre voksne, så havde de mest brug for, at gøre det herhjemme med os.

Man ved jo aldrig helt hvad man selv har brug for, i sådan en svær situation, men jeg tror at det er vigtigt at børn ved, at de kan tale med andre om det de går igennem.

Dog er børn og heller ikke altid voksne i stand til at bede om hjælp, så derfor må pårørende, skole osv være gode til at spørge hvordan de har det, for måske forstår man først bagefter, at det var det der var brug for…. og ikke tie for at beskytte mod de svære følelser, med det ER svært at spørge ind til det der gør allermest ondt indeni og også rumme det, for vi kan ikke bare fixe det og så er alt godt igen….det kræver tid.



Mine piger 2 år efter

Mine piger Posted on lør, april 06, 2019 16:58:54

Jeg tror ikke de tænker så meget over det længere, eller det gør de, men ikke hver dag.

Nok mest hvis de hører om kræft i medierne, eller der dukker et billede frem fra tiden hvor jeg fik kemo.

Den yngste har det meget svært, hvis hun hører nogle joke med kræft. De tænker jo ikke over, at det sårer dem der har haft det tæt inde på livet.

Vi taler om det, når der er brug for det. Åbenhed er MEGET vigtig for pigerne .

Jeg tænker indimellem på hvordan jeg i panik gik i gang med at skrive til pigerne og udfylde bogen “fortæl mor” ( som jeg aldrig er blevet færdig med😉).

Pigerne var selvfølgelig også bange for at jeg skulle dø, men vi stod tæt sammen og kom igennem perioden.

Jeg tror det har været vigtig for dem begge, at hverdagen var så almindelig som muligt for dem.

De har begge været utrolig seje, men det er jo også mine piger😊



Dagbog

Mine piger Posted on fre, februar 08, 2019 10:27:14

I dag har den yngste fagdag i dansk. Deres opgave er, at skrive dagbogsmiley.

I morges da vi var i gang med at gøre os klar, fortalte hun, hvad hun ville skrive om.
Hun ville skrive om da jeg fik kræft.

Det har selvfølgelig fyldt meget hos hende, men har også gjort, at hun selv har frygten for at blive syg, hvilket kan fylde for hende i perioder.

Hun er rigtig god til at sætte ord på de ting der foregår inde i hende og jeg tænker det er godt, at få forløbet skrevet ned, præcis som hun oplevede det.

Det er kun hendes lærer der skal læse det og det gør, at hun tør åbne sig mere, end hvis hun skulle læse det op i klassen.

Det kan hjælpe ualmindeligt meget, at få ord ned på papir, så det ikke kun er tanker der svæver rundt i hovedet. Tanker har det med at vokse sig større og større

Det behøver nødvendigvis ikke læses af nogen som helst, men mere, at det kan komme ud af systemet.

Hvis du en dag er rasende over et eller andet, så skriv et brev. Få al vreden ud af systemet og du kan skrive præcis hvad du vil, bruge de grimmeste ord du kender og når du er færdig og der ikke er mere gas i ballonen, så læs det igennem, krøl det sammen og smid det udsmiley

Det samme kan gøres hvid du er bange, ked af det, jaloux eller andet.

Jeg er spændt på hvordan det går med at skrive dagbogen og måske har hun i sidste øjeblik skiftet emne, hvem ved?



Cola og slik

Mine piger Posted on ons, februar 06, 2019 12:27:15

Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne vil have, at mine piger spiser sundt og får nogle gode kostvanersmiley.
I hverdagene er der ingen slik, chips eller sodavand, med mindre der er fødselsdag eller anden begivenhed.

Jeg bager grovboller til madpakker og morgenmad og de får det frugt og grønsager de gerne vil have.

Det er ikke altid lige populært at have de holdninger og i morges, da jeg kørte pigerne i skole, lød det fra den yngste der elsker ALT sødt.

“Mor, når jeg får børn, så SKAL du altså give dem slik og cola og ikke krydderurter og tørret mango”smiley



100 kroner

Mine piger Posted on søn, oktober 28, 2018 16:12:07

I går afholdte tv2 det store knækcancer show, for at samle så mange penge ind som muligt, til kræftens bekæmpelse.

Vi har som jeg har skrevet før, ikke set så meget tv2 i knækcancer ugen og det samme gjalt showet i går aftens.
Ikke fordi vi forsøger at fortrænge virkeligheden, men det er en STOR dosis af historier der berøre os alle og hænger ved i uger efter.

Jeg var gået i seng og ind kommer den yngste datter. Hun havde lige mobilepayet 100 kroner fra sine lommepenge til knækcancer😊.

Det var på eget initiativ, men hun syntes hun burde gøre det.
Samtidig overvældende det hende og hun græd fordi hun også er bange, men også fordi hun hele sidste år var så stærk i sit sensitive sind og nu hvor alt er godt, så kommer reaktionen på “hva’ nu hvis”.

Jeg forklarede hende, at det var det jeg kalder forsinket reaktion. Præcis som hvis man lige er ved at vælte på sin cykel, så handler man i nuet og først bagefter tænker man på, hvad der kunne være sket.

Det er ikke altid nemt at være 13 år og super sensitiv. Mange tanker opstår og gør hende bange, så det er nødvendigt at tale om alle de svære ting der opstår, når ens mor har haft kræft, men hun er en sej pige. Det er begge mine piger❤



Næste »