Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Uffe🐕

Motion, Refleksion eller tankemylder Posted on ons, april 29, 2020 10:54:59

Vi har fået nyt familie medlem. Han flyttede ind i lørdags og er det kæreste lille væsen❤

Det var meningen, at vi ikke skulle have hund igen, men pigerne savnede en hund og især når de er alene hjemme.

Det er 2 år siden vores gamle labrador ikke kunne mere.

Jeg var heldigvis forbi behandlingerne og havde overskud til at tage afsked med min gode gamle ven.

Jeg er taknemmelig for at han var der under mine behandlinger, for jeg kunne ikke bare ligge på sofaen eller begrave mig under dynen. Her var et væsen der ikke kunne klare sig selv, så jeg var nødt til at gå ture med ham, lige meget hvordan jeg havde det.

Jeg tror især tiden fra indkaldelsen til mammografi og derefter afventning af svar på prøve osv, var der hvor gåturen gav mig mentalt overskud og hold på mig selv.

Der blev grædt mange tårer på de ture og bedt mange bønner.

Dyr kan noget ganske særligt og selv om jeg er heldig at have familie, så kan et dyr give noget andet.

Jeg mødte en kvinde på “look good feel better” som boede alene, men hun havde en hund som hun skulle gå med hver dag. Det tænkte jeg meget over, at hun var heldig, at hun havde en forpligtelse, når hun boede alene. Det er helt klart med til at holde en oppe.

Nu er lille Uffe flyttet ind❤ fyldt med energi og glæde❤



Cykeltur

Motion Posted on tirs, april 21, 2020 12:32:58

I dag blev det til en cykeltur🚴‍♀️. Jeg kan jo rigtig godt lide at kombinere noget jeg skal med motion.

Jeg skulle aflevere en pakke og derfor gik turen til byen.

Det er en kunst at finde ud af hvad jeg skal have på af tøj når jeg motionere og især når jeg cykler.

Jeg får hurtig varmen, men da det er bakket i området, så bliver jeg lige så hurtig afkølet igen, når det går ned af bakke.

Vejret kunne ikke klages over. Høj sol og næsten ingen vind, så jeg tog en omvej hjem, i alt en tur 20.15 km😊🌞😊



Søndag

Kost, Motion Posted on søn, april 19, 2020 17:43:28

En skøn søndag med dejligt vejr 🌞

På en solrig søndag morgen var det tid til fornyelse af morgenmaden😊

Jeg spiser gerne det samme i evigheder, men i dag skete der dog lidt fornyelse.

Jeg blendede et par dadler, broccoli, en banan og en kiwi, et fed sort hvidløg, nigarelle frø, hybenpulver og frosne vilde blåbær sammen med vand og en lille smule hørfrøolie.

Tykkelsen var noget nær som yoghurt og kold pga de frosne bær. Toppingen var havregryn og Knuste hørfrø.

Det smagte godt, selv om broccoli kan være dominerende i smagen.

Jeg følte mig virkelig sund fra morgenstunden 😉 og ikke nok med det, så gik jeg en lang tur med musik i ørene🎶.



Triatlon

Motion Posted on tirs, april 14, 2020 18:58:17

I dag gennemførte jeg endnu engang triatlon.

Ja, jeg er faktisk meget stolt😊 og det er endda anden gang i år 🏃‍♀️🏊‍♂️🚴‍♀️

Først løb jeg, ja ja hele 6 km.

Så svømmede jeg, eller rettere opholdt mig i havet i et minut, men lidt basken med armene blev det da til, for at holde varmen og til sidst cyklede jeg 6 km, for at holde den yngste med selskab på hendes løbetur.

Det er da meget godt😂



Nye sko

Motion Posted on lør, april 11, 2020 17:01:40

Jeg har fået nye løbesko og denne gang en ny type hvor skosnuden bukker op👟

Indrømmet det ser sjovt ud, men de er også sjove at gå i.

De skulle kunne afhjælpe at jeg får ondt i min storetå på begge fødder, hvilket i dagligdagen er en gene jeg gerne vil være foruden, eller i det mindste begrænse.

Jeg har længe undladet at bruge trampolinen netop fordi jeg fik så ondt i fødderne, men i dag skulle den afprøves med de nye sko og det tegner godt👍

PS, jeg havde glemt hvor hårdt det kan være at hoppe på trampolin😳



Løbetur i modvind

Motion Posted on tors, april 02, 2020 16:27:54

I disse corona tider er motions formen løb eller gåture. Hveranden dag er det løb og hveranden dag gåtur med den ældste datter.

I dag løb jeg og netop i dag er jeg glad for, at jeg ikke er et lille nips😉.

Herude på landet blæser det altid, sådan føles det og jeg skal love for at jeg fik ekstra motion ved at skulle blive på vejen. Vindstødene ville presse mig i grøften på noget af strækningen og på vej op af en bakke havde jeg modvind, så jeg følte, jeg næsten stod stille mod vinden.

Jeg fik heldigvis et stykke med medvind, så jeg nærmest fløj😂

Jeg synes løb er en rigtig god motions form for mig.

Det kræver et par løbesko og du bestemmer helt selv hvor og hvornår du vil løbe. Det eneste problem kan være at holde fast i rutinen. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke må springe over, for så vil jeg bare fortsætte med undskyldninger.

Det tog rigtig lang tid at komme i rimelig god form, men det tager ingen tid at komme ud af den igen.



Nye indlæg = ømme muskler og led

Motion Posted on ons, marts 25, 2020 16:17:27

Jeg fik mine nye indlæg til skoene i sidste uge. De var bygget en smule mere op og der blev også lavet et par ændringer som forhåbenligt vil afhjælpe, at jeg får ondt i mine storetæer.

Jeg ved godt jeg i forvejen døjer med muskler og led pga fibromyalgi, men jeg bliver alligevel overrasket over hvor meget et par justeringer kan gøre i hele kroppen……

Jeg har ikke ondt i fingre eller hoved, men stort set alle andre steder…….

Jeg føler jeg har deltaget i hård træning flere timer dagligt og det der har været mest irriterende er, at når min nakke bliver påvirket, så bliver jeg nemt svimmel, som i en karrusel tur.

På to løbeture denne uge er jeg blevet svimmel. Heldigvis kunne det klares med at jeg begyndte at gå. Jeg nåede endda at tænke, at der nok ikke var nogen der turde hjælpe mig hvis jeg faldt i disse corona tider, så jeg var fast besluttet på at blive stående på benene.

I dag kunne jeg løbe uden at blive svimmel, så nu venter jeg på at muskler og led affinder sig med de nye indlæg, men der går nok lidt tid endnu. Jeg kan sige så meget, at jeg ikke slår rekorder i disse dage 😉



Doven

Motion Posted on tirs, marts 03, 2020 10:25:48

I dag er sådan en dag hvor jeg virkelig skal tage mig sammen til en løbetur 🏃‍♀️.

Jeg kunne selvfølgelig springe over, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det ikke kommer til at ske.

Jeg har for det første brug for at holde mig i gang for både fysisk og psykisk velvære, men også at det ikke pludselig skrider og jeg dropper motionen.

Jeg ved jo hvor godt jeg har det bagefter😉



Næste »