Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Kiropraktor

Alternative veje Posted on ons, juli 10, 2019 10:29:02

Jeg var til kiropraktor i går, for første gang i mit liv.

Det viste sig, at selv om jeg har ondt i venstre side, så var det i højre side jeg var låst og hun mente det var en gammel skade. Jeg kom i tanke om, at jeg sidste år havde hoppet på mine pigers trampolin og der skete noget i min lænd, så måske er det derfra🤔

Jeg har derfor kompenseret med venstre side og derfor har jeg ondt der🤔.

Jeg fik en behandling, men jeg synes jeg har mere ondt efter det, end da jeg kom i går….
Jeg har endnu en tid på fredag og så tager jeg den derfra.

Jeg må heldigvis gerne gå og cykle, så løb og trampolin holder jeg pause fra indtil lænden er i orden……



Kinesiolog

Alternative veje Posted on man, september 24, 2018 15:06:01

Jeg ved ikke helt hvor ideen til at opsøge en kinesiolog kom fra, men tanken om, at kroppen selv fortæller hvad den mangler af vitaminer og mineraler lød spændende.

Efter søgen på nettet fandt jeg en i nærheden der tiltalte mig. Jeg skrev en mail til hende og fortalte, at jeg efter både kemo og stråler gerne ville vide hvad min krop havde brug for, så jeg fik en tid kort efter jeg havde afsluttet min strålebehandlinger.

Det er nok noget af det mest mærkelige og skøre jeg nogensinde har prøvet, men på den gode mådesmiley.
Ved at bruge min arm, eller retter, mærke om min muskel slap når hun spurgte mig/min krop om noget, så fandt hun frem til hvor stresset min krop var, hvilke belastninger jeg havde af både fysisk og psykisk karakter, hvad min krop manglede og hvilke potentialer jeg havde for at komme af med disse belastninger.
Hun finder ud af, at min krop har fået et chok i barndommen og også som 43 år.
Jeg kan ikke huske hvad der skulle have givet mig et chok i barndommen, men som 43 årig (2014) tænker jeg i første omgang må være da jeg mister min mormor, som jeg var meget knyttet til.
Senere kommer jeg i tanke om, at det kan det ikke være, da jeg først fylder 43 i august og min mormor dør i april….Så slår det mig…. det er i efteråret 2014, at jeg mærker en knude første gang og jeg husker tydeligt hvordan jeg frøs fuldstændig til is indeni.
Kinesiologen finder også frem til, at jeg har en belastning efter en stivkrampe vaccination, EBV virus og lussingesyge. Hun finder ud af, at jeg i den grad mangler magnesium og det er slet ikke nok med den dosis jeg tog i forvejen. Jeg havde på det tidspunkt vand i fødderne og jeg drak meget og skulle tisse konstant. Hun forklarede, at jeg ikke kunne optage væsken pga magnesium mangel og det forklarede de hyppige toilet besøg. Jeg kunne nærmest ikke gå en tur med min låne hund, uden jeg var ved at tisse i bukserne når jeg kom hjem og enkelte gange måtte jeg finde en busk jeg kunne sidde bagsmiley.
Jeg manglede også B vitamin og zink og med de få ting kunne jeg gå i gang med at bygge kroppen op.
Normalt ville fordøjelsen også være påvirket, men den var imponerende god og det er helt sikkert pga kosten.

Når du er til kinesiolog skal du have et formål med besøget. Det vidste jeg ikke, men et af de ønsker jeg bla havde, udover selvfølgelig at være rask, var at turde noget mere, at turde kaste mig ud i noget nyt.
Jeg har siden barndommen tillagt mig den evne at lægge bånd på mig selv, at opgive på forhånd, at tale mig selv ned, at jeg simpelthen ikke var god nok til at finde ud af forskellige ting, men det skulle være slut, det ville jeg øve mig på.
Med de ting i bagagen tog jeg hjem, men aftalte et opfølgnings møde en måned efter.

Fysisk mærkede jeg først forandringer. Efterhånden som depoterne blev fyldt op drak jeg mindre vand og væsken forsvandt fra fødderne.
Mit mål øver jeg mig stadig på, men jeg er blevet meget bedre og tør prøve nye ting, uden at bruge lang tid på at diskuterer med mig selv, om jeg kan finde ud af detsmiley



Akupunktur

Alternative veje Posted on ons, september 19, 2018 11:28:45

Jeg har nævnt før, at jeg var så desperat for at få det bedre, at jeg nærmest var villig til at gøre ALT. Hvis jeg havde fået at vide, at den eneste måde var, at kravle baglæns med lukkede øjne og tungen ud af munden til månen og tilbage igen, ja så havde jeg da forsøgt.
Det blev heldigvis ikke nødvendigtsmiley og jeg opsøgte en akupunktør efter en anbefaling. Jeg skrev til hende om min situation og om hun kunne hjælpe mig. Jeg hungrede sådan efter ro i krop og sind efter lang tid hvor kroppen og ikke mindst hovedet var i alarmberedskab 24/7.
Jeg måtte advare Joan (min akupunktør) om at jeg sikkert ville tude så snart jeg kom og ganske rigtig, det holdt stiksmiley
Joan tog det ganske roligt, da jeg sad på kanten af briksen og hylede, mens jeg forsøgte at forklare hvad jeg gerne ville opnå med behandlingen.
Joan lyttede og gav mig derefter nåle i. Jeg lå på briksen i ca. 30 minutter i dæmpet belysning og med afslappende musik i baggrunden og jeg havde det godt.

Jeg tænker lidt, at det blev vendepunktet og der hvor jeg fandt tilbage til livet, hvis man kan sige det sådan.
Joan blev et af mine ankre under hele forløbet. Jeg kom hos hende jævnligt og ofte lige op til en behandling for at booste mit system. Jeg oplevede endda en sygeplejerske der skulle forberede mig på operationen sige, at hvorfor skulle akupunktur ikke hjælpe, da det var en metode der var blevet brugt i 1000 år.

Hos Joan kunne jeg fortælle hvordan jeg havde det og snart begyndte vi også at vende mange ting indenfor den alternative verden og andre sider af livet.
Jeg har endnu ikke haft brug for at tale mit forløb igennem med en psykolog og tror heller ikke jeg får brug for det. Jeg tror jeg er kommet igennem uden for mange skræmmer ved at gøre brug af både det traditionelle system, men i den grad også det alternative samt kost og motion.

Jeg kommer stadig hos Joan. Ikke så tit som før, men jeg kommer stadig. Sidst jeg var hos hende kigger hun på mig og spørger hvad jeg bruger som hudpleje, da jeg nærmest ikke har rynker (det var meget pænt sagt og jeg overvejer at få det på skriftsmiley). Det eneste jeg bruger som hudpleje er olie (mandel, avokado, hindbærkerne eller nigellaolie) og vi blev enige om, at det måtte være pga min livsstil at jeg ikke havde flere rynkersmiley

Ps, hvis der er nogle der fast læser min blog eller bare kigger forbi engang imellem, så må i meget gerne skrive en lille besked om i kan bruge den til noget enten under beskeder eller en mail eller der er noget der skal skrives mere om eller uddybessmiley. Der er også mulighed for at jeg kan skriver jeres mail adr. op, så i får besked når der er nyt på bloggensmiley