Blog Image

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Koncentration

Kemo og bivirkninger Posted on ons, april 15, 2020 14:15:06

En af de ting jeg havde svært ved under og efter kemo behandlingerne, var at koncentrere mig.

Min Moesgård veninde havde altid en bog med til behandlingerne, men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om.

Det tog meget lang tid før jeg igen kunne begynde på en bog og ikke mindst gøre den færdig og der skulle være ro mens jeg læste.

Jeg tror den manglende koncentration var pga træthed, for hold op hvor var jeg træt og drænet efter kroppen blev udsat for al den gift…😳

Jeg vil også sige, at jeg stadig er nem at aflede i gøremål.

Jeg kan tage mig selv i at ville Google noget og der må ikke være mange distraktioner undervejs, for så kan det faktisk tage flere dage før jeg får det jeg ville undersøge opklaret 😂😂😂.

Der dukker simpelthen noget andet spændende op og så glemmer jeg, hvad det var jeg ville undersøge til at begynde med.

Man kan selvfølgelig også se på det som en omvej til viden, hvor jeg lærer mere undervejs 😉



Nye briller

Kemo og bivirkninger, Refleksion eller tankemylder Posted on tors, februar 06, 2020 12:41:26

Jeg har bestilt nye briller😎

Selv om kontaktlinserne fungerede rigtig fint til badminton, så var de ikke gode i dagligdagen.

Jeg synes selv jeg har fundet et par smarte briller og glæder mig til de er klar.

Samtidig vil jeg prøve dagslinser som jeg kun vil bruge til badminton🏸 eller andre tidspunkter hvor det kan være nødvendigt så jeg ikke skal anstrenge mig så meget med at se.



Frokost

Kemo og bivirkninger, Kost, Motion Posted on tirs, februar 04, 2020 16:55:51

Jeg kom næsten ud og løbe på det planlagte tidspunkt😉

Faktisk er jeg lidt stolt, for det er den længste tur jeg endnu har løbet, 14.75 km.

Mine ben var godt nok tunge til sidst og jeg kunne mærke hvordan min lægmuskel gerne ville krølle sammen og give krampe, men hjem kom jeg og helt uden at gå.

Jeg løb og tænkte på, at det først var september 2017 jeg første gang løb og det var 150 meter og jeg lød som en der havde deltaget i maraton for første gang og ikke havde trænet op til det.

Den serie af kemo jeg fik på det tidspunkt var hård ved musklerne og benene føltes som beton. Det var først nogle måneder efter jeg afsluttede behandligen, det begyndte at blive bedre med både løb og cykling.

Ja man kan nå at tænke meget på en løbetur og også hvad jeg skulle have at spise til frokost og ja, jeg kunne godt spise det hele😂



Opdatering på kontaktlinser

Hverdagen under/efter, Kemo og bivirkninger Posted on fre, januar 31, 2020 13:23:30

Jeg må sige at jeg blev glædelig overrasket over hvor godt jeg så med de nye linser på afstand…..😊

Problemet er nu, at se på kort afstand ( læse og skrive), så med mindre jeg får længere arme, er det nok ikke den løsning jeg skal vælge.

Jeg kommer til at tage læsebriller af og på konstant når jeg er på arbejde, eller skal læse/skrive en besked på telefonen🤓

Det var ikke helt det jeg havde tænkt i forhold til at bruge linser🤔

På onsdag har jeg en tid ved optikeren og jeg må høre om der findes andre muligheder med linser, ellers fortsætter jeg med briller😊

Forhåbentlig kan jeg få en dagslinse præcis som denne måneds linse som jeg kan bruge til badminton🏸



Kontaktlinser

Hverdagen under/efter, Kemo og bivirkninger Posted on ons, januar 29, 2020 08:36:53

i dag skal jeg hente mine kontaktlinser. Jeg har haft dags linser før, men synes ikke de har været gode nok, så nu prøver jeg en måneds linse😊.

Efter kemo behandlingerne blev mit syn dårligere og jeg er nød til at bruge mine briller ( som jeg har været stærkt utilfreds med, men som jeg nu ligefrem godt kan lide😂).

Det er bare besværligt at dyrke motion med briller og især badminton ( selv om jeg glad og gerne bruger brillerne som undskyldning for mit spil😉).

Det er heller ikke optimalt at løbe med briller, da je har det med at aflede en del varme under løb, så dugger mine briller🤓.

Nu skal måneds linserne have en chance 😊



Stadig grimme og skrøbelige negle

Kemo og bivirkninger Posted on søn, september 08, 2019 19:39:22

Jeg har stadig grimme negle efter kemo, selv om det næsten er to år siden jeg fik min sidste behandling😏

Mine fingernegle er rillede og skrøbelige og jeg er nød til at have dem helt korte, for de knække bare jeg gør det mindste antræk til at bruge dem.

Min tånegle og især storetå neglene er fortykkede og misfarvede. Det er blevet en smule bedre, men pæne kan man ikke kalde dem😉

Jeg kan selvfølgelig bare bruge neglelak når det er sommer og jeg går med sandaler og det gør jeg også, men jeg tror det er meget godt, at neglene også får luft.

Jeg glemmer ALDRIG, da jeg under mit kemo forløb havde haft neglelak på og da jeg så fjernede det,var neglene blå brune……Jeg fik et chok og troede at nu måtte jeg ikke få kemo mere😂😂😂.

Nå, men grimme negle er da til at leve med….



2 år

Kemo og bivirkninger Posted on søn, juni 16, 2019 11:41:29

I dag er det præcis 2 år siden jeg fik min første behandling med kemo.

Utroligt hvordan jeg kan huske præcis den dag, som om det var i går, men mon ikke jeg altid kan det🤔

Jeg husker hvor nervøs jeg var og især for hvordan jeg havde det bagefter.

Jeg husker også følelsen af, at kemoen kommer ind i kroppen, for det kunne jeg mærke.

Dagene efter hvor jeg var nervøs for om mit hår pludselig faldt af…, ja trimmeren og parykken var med mig når jeg skulle overnatte andre steder, bare for en sikkerheds skyld 😂

Det er 2 år siden……❤



Briller og forfængelighed

Kemo og bivirkninger Posted on tirs, april 30, 2019 13:09:48

En af senfølgerne jeg har efter kemo er mit syn, eller mangel på samme. Jeg havde briller inden jeg begyndte på behandlingerne (bygningsfejl og en smule langsynet, men selvfølgelig forskellig styrke på øjnene).

Nå, men efter behandlingerne syntes jeg mit syn var blevet værre. Jeg kan sagtens se, men alt hvad der står med småt, bliver ulæseligtsmiley

Jeg talte med lægen om det til en af mine kontroller og hun bekræftede, at synet kunne blive dårligere efter kemo.

Husk lige på, at jeg på dette tidspunkt næsten er skallet og mine daværende briller er af et kraftigt mørkt stel (til jer der har set “The Julekalender” kan jeg fortælle, at jeg lignede en Nåsåer) ikke videre charmerende.

Jeg besluttede mig for, at få en ny syns test og nye briller, hvis synet var forringet.

Jeg tog min mand med, så han kunne hjælpe med at vælge briller……..

(I bagklogskabens lys skulle jeg have taget mine døtre med)

Jeg får valgt briller og her hopper kæden lidt af……jeg syntes de var SÅ smarte til mig og det samme gjorde min mand OG damen i forretningen….

Måske var det pga det manglende hår de var så smarte? ja jeg ved det ikke, for jeg ligner jeg ved ikke hvad med dem på og jeg bruger dem kun når jeg skal læse om aftenen…..

Så jeg står stadig og kæmper med de små bogstaver på emballagen (overvejer at anskaffe mig en lup) og jeg må stadig knibe øjnene sammen for at stille skarpt ind på skilte osv….

Det positive er dog, at jeg ser de mest fantastiske dyr på afstand , når jeg er ude og gå eller cykle…………som så viser sig at være sten eller kantpæle når jeg kommer tættere påsmiley

Længe leve forfængeligheden



Næste »